|

Hvad skal du bruge til din killing?

Killinger er energiske og vil rigtig gerne lege. De kræver utroligt meget opmærksomhed, og ikke mindst faste rutiner. Man kan næsten sige at det minder om at få en baby. Og hvad skal du bruge til din killing?

Dit hjem skal forberedes med det rigtige legetøj, godbidder og andre forsyninger for at sikre at dit nye familiemedlem føler sig komfortabel og godt tilpas.

Hvis du føler dig forvirret og ikke er sikker på, hvad du skal købe til dit nye kæledyr, skal du ikke være bange. Her får du nemlig en tjekliste som guider dig igennem det grundlæggende, og hjælper dig med at gøre dig klar til dit nye familiemedlem. 

De vigtigste behov 

Når du har besluttet at du vil have en killing, er spørgsmålet ofte ”Hvad skal jeg købe?”.
Hvis du er usikker på hvad du skal købe, er nedenstående et godt udgangspunkt for hvad du skal have klar, når den lille ny ankommer.

Kattemad 

Det er super vigtigt, at din killing får det rigtige foder, for at den kan udvikle sig ordentligt. Dette gælder både hjerne, knogler, led, muskulatur, osv. 

Det er derfor vigtigt at din killing får killingemad og INTET andet. I killingemad er der alle de nødvendige vitaminer og mineraler, din killing har brug for.

Kostændringer bør foretages gradvist for at undgå maveproblemer osv. Så det bedste du kan gøre, er at give din killing det foder, den har startet med at få. Så kan du altid skifte gradvist efterfølgende. 
Det er ofte en jungle, hvilket kattemad man skal vælge, og derfor står vores medarbejdere altid til rådighed hvis du mangler vejledning.

Hvis du pludselig skal ændre dit foder til din killing, er det vigtigt at der sker en gradvis ændring over 7-10 dage. Det kan være en god ide at lave en blanding der hedder 50/50.

Snacks 

For at opmuntre din kat til træning, og for at få et tæt bånd med din killing, er det en god ide med snacks. Det gør nemlig hele processen lidt nemmere. 

Godbidderne er et godt værktøj til at belønne din kat, når den gør noget rigtigt. Men du skal huske at overforbrug af godbidder kan føre til vægtøgning. 

Så brug derfor godbidderne med måde. Det er en god ide at bruge godbidder med lavt kalorieindhold, da du derved ikke skal være lige så opmærksom på om din killing får for meget. Husk også at godbidder kun skal udgøre 10% af kattens samlede foderindtag. 

Foder og vandskåle 

Når du skal anskaffe skåle til din nye killing, så se efter små skåle som passer til din kats størrelse. Din kat vokser og vil derfor have behov for større skåle med tiden. Det vil derfor være nødvendigt at skifte et par gange.  

I forhold til vandskål, kan det være en fordel at vælge en drikkefontæne, da mange katte hellere vil have rindende vand. Det er også en god ide at holde lidt afstand mellem vand og foderskål, da nogle katte kan være selektive med dette.

Se vores udvalg af foder- og vandskåle til killinger og voksne katte her >

Kattegrus og kattebakke 

Alle killinger har brug for en kattebakke og ikke mindst grus hertil, så de kan lære at blive renlige og der dermed ikke sker uheld indenfor. 

Kattebakken skal være så let og tilgængelig for din killing som muligt. Derudover skal den placeres et sted, der ikke er for støjende, eller som er besværligt at komme til.

I de fleste tilfælde skal man prøve sig lidt frem i forhold til hvilken type kattegrus, din killing foretrækker. Nogle katte kan være selektive med dette. Derudover er det altid en god ide at have en reserve kattebakke, udover den du har i forvejen, da nogle katte ikke vil gå på kattebakken hvis den er beskidt. Så der skal altid være en ren kattebakke tilgængelig. 
Se hele udvalget af kattebakker her >
Se også udvalget af kattegrus og tilbehør her >

Giv din kat en tryg katteseng

Killinger har brug for et sted hvor de kan putte sig og tage en lur. Selvom det måske ofte går ud over din sofa eller din seng, er det stadigvæk en god ide at købe en katteseng og opfordre din killing til at bruge den. 

Kig efter en seng, der er let at vaske, og overvej samtidig en seng som katten kan putte sig ned i og gemme sig hvis den har lyst.

Undgå at killingen kradser i møblerne med et kradsebræt eller træ

Killinger og voksne katte har instinktivt brug for at kradse på diverse ting og sager. Det kan i nogle tilfælde desværre gå ud over din dyrebare sofa, dine ben eller noget helt tredje. 

Det er derfor en rigtig god ide at anskaffe sig et kradsetræ som kan stå imod de skarpe kløer når der skal kradses. Kradsning er en naturlig adfærd, der aflaster stress og hjælper kattene med at holde deres kløer velplejede og forholdsvis korte. Derudover bruger de også kradsning til at markere deres territorium. 

Hvis du ikke vil have din killing til at ridse dine møbler eller gardiner, skal du placere en kradsestolpe og generelt kradselegetøj flere steder i hjemmet. Det kan være i gangen, stuen, soveværelset osv. 

Du kan med fordel belønne og anerkende din kat, når de bruger det, for at vise at det er en okay adfærd, ift. når de kradser på møbler.  

Katte kan godt lide at komme til vejrs, og observere verden oppefra. De nyder at klatre op i høje træer o.l. Kattetræer er derfor en rigtig god investering, samt forkælelse til din kat. Det giver dem nemlig en mulighed for at trække sig tilbage og føle sig trygge.

Aktiver din killing med legetøj

Din killing har meget energi og legetøj kan hjælpe med at holde dit nye familiemedlem optaget og underholdt. Katte er jægere af natur, så det at lege med legetøj hjælper dem med at øve den medfødte adfærd. 

Kig efter interaktivt legetøj, som f.eks. drillepinde, så I kan lege sammen og derved få kvalitetstid.
Andre typer af legetøj til din kat, som er interessante, er legetøj med Catnip i. Catnip er såkaldt katteurt, og kattene kan blive helt ekstatiske, da de rigtig godt kan lide lugten af det. 

Man kan med fordel også bruge en Catnip spray på kattens nye kradsetræ for at gøre det endnu mere interessant. 

Transporter din killing sikkert i en transportkasse

Uanset om du planlægger en rejse, hvor din kat skal med eller ikke, har du stadig brug for en transportkasse. Den skal bl.a. bruges til transport frem og tilbage fra dyrlægen eller i nødsituationer. 

Du skal gradvist og langsomt introducere transportkassen til din kat, så den kommer til at opfange kassen som en god ting. Du kan bl.a. bruge godbidder som positiv forstærkning, så den med tiden vil blive tryg ved transportkassen. Se hele vores udvalg af transportkasser mm her >

Halsbånd med ID tag, chip eller øremærke til killinger

I tilfælde af at din kat bliver væk eller kommer til skade i trafikken, er det vigtigt at den er registreret med de rette oplysninger hos Dansk Katteregister. 

Det er ikke et lovkrav, at din kat skal registreres, men enhver ansvarlig katteejer sørger for at få katten registreret. 

Når killingen skal vaccineres eller neutraliseres, er det oplagt at få øremærket eller chippet den samtidig. Hvis du har adopteret en ældre kat, der ikke er registreret, bør du gøre dette ved første dyrlægebesøg.

Hvad skal du vælge? 

Fordelen ved at ID tag er at alle nemt kan ringe dig op hvis de finder din kat. Det er også tydeligt for alle at se, at katten hører til et sted. Ikke alle katte bryder sig om at få halsbånd på, og du kan risikere at katten taber halsbåndet.

Hvis du har planer om at rejse udenlands med din kat, skal den være chippet. Dette er ikke et lovkrav i Danmark, som det er i mange andre lande. Fordelen ved at vælge chip frem for øremærke, er at katten ikke skal bedøves. Det svarer til en almindelig vaccination at give katten en chip. Ulempen er, at det kræver en scanner at finde frem til ejeren.

Med et øremærke er det tydeligt at se på afstand, at katten hører til et sted. Alle kan slå katten op på dansk katteregister og finde frem til ejeren. Ulempen er, at tatoveringen med tiden kan blive utydelig.

Lignende indlæg

  • |

    Julegaveidéer til kat

    Julegaveidéer til kat og katteejer De bedste bud på julegaver der gælder både to-og firbenede! Julen er lige om hjørnet, og det betyder tid til…

  • | |

    Tips i sommervarmen

    Sommeren kan være hundevarm, for alle dyr, og det er derfor vigtigt du tager dig godt af dit kæledyr i de varme måneder!