Miskommunikation mellem hund og ejer, hvorfor sker det?
Har du hørt noget om hundesprog og de dæmpende signaler? Noget med at hunden slikker sig om munden og smasker..?
Læs med her og få et overblik over de gængse misforståelser i kommunikationen mellem hund og menneske – og hvordan du undgår dem.
Du har sikkert hørt om begrebet “Dæmpende Signaler”. Det har du, fordi denne form for kropssprog er super vigtig, for at hunde kan begå sig med andre hunde og for at ulve kan begå sig i flokken. Men når hunde skal begå sig med mennesker, giver det ofte konflikter, fordi vi ikke forstår, hvad hunden prøver at fortælle os.
Da hunden af naturlige grunde ikke kan lære at tale menneskesprog, så må vi mennesker lære at tale hundesprog, hvis vi vil undgå de daglige konflikter og irritationer.
Hundens dæmpende signaler
Når hundene fortæller os noget, foregår meget af det i deres ansigter, men hele kroppen bliver faktisk brugt til at kommunikere med. Det kan være:
- Gabe
- Slikke sig om munden
- Smaske
- Misse med øjnene/blinke
- Se væk
- Dreje hovedet
- Vende siden til
- Vende ryggen til
- Sænke tempo/langsomme bevægelser
- Gå i bue
- Sætte sig
- Lægge sig
- Urinere
- Snuse i jorden
- Slikke andre i mundvigen/ansigtet
- Gå imellem
- Ignorering
- Ryste sig
- Klø sig
- Blød logren
- Legebuk
- Overspringshandling (Gør noget andet, end kommandoen byder, fx rulle rundt eller klø sig)
Hvad bruger hunden de dæmpende signaler til?
Både til mennesker, andre dyr og til sig selv, bruger hundene de dæmpende signaler til forskellige formål:
- At berolige
- At vise venlighed
- Som afledning fra ubehag
- Vise velvilje til andre
- Reducering af stress og angst eller aggressivitet både hos sig selv og andre individer
- Dæmpe konflikter og spændinger

Truende signaler:
Hundesprog har ikke kun dæmpende signaler, de har også truende signaler. Har man ikke den store viden om hundens sprog, kan der være nogle af disse signaler vi ganske enkelt overser, fordi vi ikke ser dem som værende truende.
Det skal nævnes, at hunde som grundregel altid forsøger sig med dæmpende signaler, før de går over til de truende.
Forstår vi ikke deres dæmpende signaler og forsætter med at intimidere dem, vil de gå over til de truende signaler. Virker disse heller ikke efter hundens hensigt, vil hunden forstærke signalerne og først, som den sidste udvej, vil hunden bide.
Dog ingen regel uden undtagelse; ikke alle hunde har lært et komplet hundesprog, eller har lige meget tålmodighed. Her kommer de truende signaler i den rækkefølge, hunden vil bruge dem:
- Direkte øjenkontakt
- Langsom gang direkte imod den anden
- (Hurtig løb direkte imod den anden)
- Høj og stiv haleføring
- Knurrende uden tænder
- Knurrende med tænder
- Snappen efter modparten
- Angreb med bid
Den glade hund
Ser vi på, hvordan en glad og tryg hund opfører og viser det med kropssprog, er den altid i bevægelse. Det kan være med lette trin eller hop samt små hovedkast. Dertil vil halen være vandret logrende med enten bløde bevægelser, eller med hele kroppen der bøjer og krummer i takt med halens logren. Ørerne vil være vendt bagud, munden lidt åben og med et smil på.
Nogle hunde giver desuden en glad knurren fra sig når de er glade og trygge.
Opfølgning på hund
Så hvad vi indtil nu ved er, at en glad hund har meget bevægelse i kroppen og for at være høflig, vil den undgå f.eks. at løbe direkte imod dig eller at have direkte øjenkontakt med dig.
Lad os så se på, hvordan vi mennesker generelt er opdraget og opfører os.
Høflige mennesker
Langt de fleste af os, har i vores opdragelse fået at vide hvordan vi er høflige og især hvordan vi er uhøflige.
Når vi møder nye mennesker, skal vi gå rundt og hilse på. Dette gøres ved at gå direkte mod den person, som vi skal hilse på, ser personen i øjnene og berør personen i form af et kram eller et håndtryk.
Når vi taler sammen, er det vigtigt at holde den direkte øjenkontakt, så vi ikke virker uinteresserede. Vi skal gerne enten sidde eller stå stille, ellers virker vi rastløse og måske endda uopmærksomme. Smiler vi til hinanden, skal det gerne være med visning af tænder, så vi ser så imødekommende ud som muligt.
Kan du se, hvor forskellige vi er?
Hvor vi mennesker skal være stive i betrækket, holde øjenkontakt, og gå direkte hen til den man vil hilse på, er hundene i store træk helt modsatte. For at være høflige, skal de være mere lallede i deres fremtoning, og undgå direkte kontakt indtil de har accepteret hinanden.
Den misforståede kommunikation
Udover hvad du har kunnet læse indtil nu, vil jeg her komme med et par eksempler på, hvor vi misforstår hinanden.
Indkald
Du vil næsten med garanti have oplevet, at du kalder på hunden, og så kommer den ikke. Næste gang du kalder, lyder du lidt mere vred og hunden vender sig nu om, for at komme imod dig. Til din irritation kan du konstatere, at hunden ikke skynder sig hen til dig, som du forventer af den. Tværtimod sænker den farten yderligere og giver sig til at snuse i jorden eller nærmest gå i en bue, før den kommer hen til dig.
Skæld ikke ud! Hunden sender dig signaler om, at du virker vred og at den ikke vil gøre dig mere vred.
Vend i stedet siden til hunden, kald med lys stemme og klap evt. på dine lår. På denne måde viser du hunden, at du ikke er truende, og du taler et sprog den forstår. Du vil med garanti opleve, at hunden sætter farten op.
Knus og kram
Når du eller børnene krammer hunden, er det venligt og kærligt ment – i vores verden. Men i hundens verden, er det truende og dominerende, og du vil i langt de fleste tilfælde se, at hunden vender hovedet væk fra vedkommende. Er den vant til meget kontakt med mennesker, vil den højst sandsynligt finde sig i det, fordi den har fundet ud af, at vi mennesker er underlige væsner. Men den nyder det ikke, vær bevidst om det.
Dette er også en af de hyppige årsager til, at det går galt mellem barn og hund. Simpelthen fordi hunden misforstår barnets kærlighed.
Hilse på hundesprog
Hvis et menneske går hen til en hund, bukker sig ind over den og klapper den, forventer mennesket at hunden bliver glad. Knurrer den til gengæld, vil nogle mennesker trække sig og tro, at hunden er farlig.
I denne situation, er det dog hunden som i første omgang har opfattet mennesket som farligt. Når vi bukker os ind over en hund, udviser vi en truende adfærd og det er dén, hunden reagerer på.
Når du skal hilse på en hund du ikke kender (godt), så vend dig i stedet med siden lidt til, gå i hug, lad den snuse til din hånd og stryg den under hagen eller på brystet – klap på hovedet bryder de sig nemlig heller ikke om. På denne måde vil du vise venlighed overfor hunden på dens præmisser.
Halen logrer, så hunden er glad
Jeg har ofte set konflikter opstå mellem hunde og derefter hørt ejerne sige “jamen den logrede jo, så den var da glad”.
Dette er en af de største misforståelser, for en hund logrer også når den er enten aggressiv, truende eller på vagt. Der er dog forskel på, hvordan halen logrer.
Mellem benene
Når halen er mellem benene og logrer med spidsen, er det fordi hunden føler sig bange eller utryg og forsøger at vise venlighed for at dæmpe truslen.
En lav haleføring er generelt et tegn på en underlegen og usikker hund.
Vandret hale
Er halen i vandret position og laver løse og flydende bevægelser, er det fordi hunden er glad og afslappet
Høj haleføring
Hvis halen er i vejret og laver korte og stive bevægelser, er hunden truende eller på vagt og dette kan eskalere, hvis ikke situationen ændres hurtigt.
Hvis halen er i vejret og kun vipper med spidsen, er hunden absolut ikke venlig og situationen vil med stor sandsynlighed eskalere, hvis ikke situationen ændres hurtigt.
En høj haleføring er generelt et tegn på en overlegen hund fyldt med selvtillid
Hastighed
Hurtig logren er som udgangspunkt et godt tegn, altså en hund med godt humør. Hvorimod langsom logren ofte kan være et negativt tegn.
Det skal dog samtidig nævnes, at godt nok er hundes logren et universelt hundesprog – men det er temperament, race og opdragelse ikke; hvorfor disse elementer også skal tages med i betragtning, når du vurderer hundens haleføring.