Når den søde juletid nærmer sig
Juletid er lig med hyggetid – så skal der nydes godt af julens lækkerier og det kan måske være svært ikke at forkæle katten med lidt julegodter.
Du kan i denne artikel læse hvad du skal passe på i forhold til din kat og julen.
Omtanke for dyrene
En god huskeregel i julen er, altid at rydde spiselige ting væk, når I går fra fra det. “Dygtige” katte kan snildt springe op på bordet, skænken eller reolen efter vores godter og julemad – og det går stærkt. 1-2-3, så har de spist en hel skål julekonfekt og det kan gøre katten rigtig syg.
Skulle uheldet være ude, så kontakt dyrlægen med det samme. Reagerer du hurtigt nok, kan katten få noget medicin, så den kaster op og derved mindsker risikoen for at blive alvorligt syg.
Chokolade og konfekt
Chokolade er giftigt for katte og det skal derfor holdes væk fra dem. Kakaoen indeholder bl.a. theobromin, som gør katten alvorligt syg. Spis hellere selv din lækre chokolade og forkæl din kat med lækre kattegodbidder.
Rosiner og nødder
Undlad at give katten rosiner (også vindruer) og nødder. Den kan ikke tåle dem og der er stor risiko for alvorlig sygdom.
Julemad
Hvis du ønsker at give katten rester fra julebordet, så rens det for fedt. Kattens mave- og tarmsystem ikke kan omsætte for store mænger fedt og kan dermed få meget tynd mave. Det samme gælder sovs og brunede kartofler.
Kødben og andeskrog
Det er generelt altid bedst at give katten rå ben. De splintrer ikke og er gode for kattens tænder, og så får de tiden til at gå med gnaveriet.
Kylling, and og fiskeben kan risikere at splintre og gøre skade i mund og hals på katten.
Pas på julepynten – Nu skal vi snart danse om juletræ
Der er ikke længe til julen og mange af os begynder at hænge kravlenisser op og pynte juletræ. Det er sjovt for hele familien og måske katten begynder at lege med julepynten. Det er noget rod, men med lidt omtanke, kan vi selv være med til at mindske risikoen for ballade.
Sørg for ikke at hænge julepynt, julekugler, guirlander og andet, der kan dingle i kattehøjde. Det er for fristende og kan ende galt.
Ønsker I levende lys på juletræet, så sørg for, at lukke katten væk, mens lysene brænder eller lad nogen i familien sidde med katten, mens andre går rundt om træet.
Skønne og herlige julegaver til alle familiens medlemmer
Den kan være rigtig sjovt at købe julegaver til katten og pakke dem pænt ind. Sørg for at være hos katten, når den pakker op og fjern papir og bånd, så det kun er gaven, den får “fornøjelsen” af. Det kan være meget fristende for både kat og dig at lege med det sjovt gavebånd. Desværre kan katten skære sig på båndet, så det er ikke en god ide.
Hvis du ikke allerede har styr på din kats julegave, så har vi lækre indpakkede gaver til din søde kat. Så slipper du for al postyret og kan bare nyde juleaften.
Julegaver og andet julesjov til katten