Hvorfor skal man bruge aktivitetsspil?

Du kender det måske… Det der med, at du synes du har gået en laang tur med hunden, men at den faktisk slet ikke træt, når i kommer hjem?

Hvis det er tilfældet, lyder det til at din hund kun stimuleres fysisk, men ikke mentalt på jeres gåture. Det kan være en hård sandhed, men der er heldigvis hjælp at hente. Det er faktisk utrolig nemt at give jer i kast med nogle mentale aktiviteter for din hund.

Du kan investere i nogle forskellige aktivitetsspil. Aktivitetsspil er nemlig designet således at de udfordrer og udvikler din hunds sanser, som belønnes med godbidder eller foder gemt i legetøjet.

Aktivitetsspil er sjove for både hund og ejer. Der findes ikke noget bedre, end at se et lys blive tændt hos sin hund, som lystigt undersøger og prøver at løse den udfordring den sættes for. Samtidig styrker det båndet mellem hund og ejer, fordi du er med på sidelinjen hele vejen, til at guide og heppe på din bedste ven.

En hund som er stimuleret fysisk og mentalt, er en glad hund!

Lad hunden få succes

Det skal være en leg for din hund at løse de opgaver den sættes for. Det er nemlig med til at styrke selvtilliden og øge lysten til at fortsætte med at prøve. Du må ikke lade din være alene med sine aktivitetsspil, fordi det er vigtigt at du kan træde til og hjælpe din hund på vej, hvis den kommer i problemer. Det er især vigtigt i starten, når din hund endnu ikke er verdensmester til opgaven, at du er der for den.

For eksempel kunne aktivitetsspillet kræve, at hunden løfter noget for at få en godbid. Her kan du sætte “låget”, som der skal løftes, således at hunden kun skal tage lidt fat for at få foderet/godbidden.

Er det helt nyt for din hund, så anbefales det at den maksimale legetid pr. gang er ca. 15 min. Da hunden ellers kan blive frustreret og overmættet af indtryk.

Når din hund først kender sine aktivitetsspil, kan du lade den løse opgaverne selv og i længere tid. Husk dog altid at være tilstede, så du kan hjælpe og sørge for at aktivitetsspillene ikke ødelægges af din hundens iver.

Hvad betyder aktiveringslegetøjets sværhedsgrader?

De fleste aktivitetsspil er opdelt i sværhedsgrader og her er det vigtigt at vælge noget, som ikke er for svært til din hund.

Præsenterer du den for en for høj sværhedsgrad,  kan du risikere din hund ikke “gider” spillet, fordi det er for udfordrende til at starte med og det ødelægger din hunds selvtillid.

Sværhedsgraderne er opdelt i sværhedsgrad 1, 2 og 3.

Sværhedsgrad 1: Til nybegynderhunden, som aldrig har prøvet aktivitetsspil før. Sværhedsgrad 1 er lette at finde ud af og de er derfor super gode til nybegyndere eller som en nem opgave at veksle med.

Sværhedsgrad 2: Til den letøvede hund, som har prøvet aktivitetsspil. Her kender hunden allerede nogle af metoderne, der anvendes i aktivitetsspil. Ved sværhedsgrad 2 vil opgaverne ofte være kombineret, så hunden skal gøre flere handlinger før, den kommer til godbidden. Eksempelvis skubbe og så løfte.

Sværhedsgrad 3: Til den øvede hund, som har prøvet mange aktivitetsspil før. Sværhedsgrad 3 er ofte kompliceret og indeholder flere handlinger, som hunden skal gøre før den kan få godbidderne.

Relaterede varer

Similar Posts