- Da vi udgav "Cairnbogen" opfordrede både Dyreetisk Råd og TerrierNyt os til at udgive et generelt "kørekort" til kommende terrierejere.
- Den kendte ekspert i terrieradfærd Jeanette Clausen har derfor skrevet en bog, der giver de bedste forudsætninger for at få etableret et godt og kærligt forhold til din terrier.
- af JegnetteClausenJean Jeanette Clausen
- Bogen er på 248
sider og udkom
21. marts 2009
Terrierhvalpen
indhold
Forord
Allerede i forordet er der en historie, som er god at få forstand af, når det drejer sig om at sætte de rigtige mennesker sammen med den rigtige hund.
Hund i dit liv eller ej?
Selv om du ønsker dig en hund, er det ikke sikkert, det passer til dit liv. Når du har læst kapitlet, er du godt rustet til at beslutte dig.
Passer du til en terrier?
Har du besluttet at anskaffe en hund, skal du ikke vælge en terrier alene på grund af dens udseende. Du kan læse her, om én af de mange terrierracer overhovedet er noget for dig. Og til dig der har børn, er der gode, kontante råd om anskaffelse af hund. Og så til sidst lidt om, om du ”er noget for” en terrier.
Gravende hunde og rottehunde
Her gennemgås den historie, der er fælles for terrierracerne, og linjen trækkes til nutidens terriers. Det er også her, vi får forklaringen på terriernes specielle og meget charmerende temperament.
Træning og aktivering af din terrier
Mange gode opskrifter på, hvordan du undgår at din terrier keder sig og får et dårligt liv. Cykelture, svømning, jagttræning, agility, problemløsning, spor og alt det, du og din terrier kan finde på sammen.
Terriere i hundesport
En ting er at træne med din hund, noget andet er, at det også kan være fornøjeligt at deltage i forskellige former for konkurrencer med en terrier. I gamle dage gjaldt det om at bide rotter ihjel, men nu til dags er det mere civiliserede former – og sjovt!!
Hundens sanser
Sanserne er fælles for alle hvalpe, men nogle er specielt udviklede hos terrierne, og det kan du udnytte senere i hundens liv.
Kend din hunds signaler
Kapitlet er det nærmeste man kommer en ordbog over det sprog, hunden bruger, når den vil kommunikere med dig – og med andre hunde.
Før du køber terrier
Et par gode råd om, hvor du skal gå hen og hvor du absolut ikke skal gå hen, når du vil købe en terrier.
Den bedste opdrætter for dig
Alle hunde har krav på en god start, og da det ikke er det samme for en terrier og fx en retriever, får du her nogle gode råd om at vælge den bedste opdrætter. Og hvad der er lige så godt: Noget om, hvordan du undgår de forkerte.
Dit valg af hvalp
Se hvorfor du skal overveje både køn og temperament, når du vælger din hvalp.
Imens du venter på hvalpen
Ting, du skal have taget stilling til, inden hvalpen flytter ind – eller: Hvordan man holder utålmodigheden i skak.
Husregler
Er I mon enige om, hvad hunden skal have lov til? Det er en god ide at blive det, inden den flytter ind, og kapitlet giver inspiration til reglerne.
Med hvalpen på kursus
Kontante og let forståelige råd om, hvad man skal lægge vægt på, når der skal vælges træningsplads.
Lederskab og venskab
Her bliver der ryddet ud i et par gamle myter om, hvordan man bliver hundens naturlige leder.
Hvalpen flytter ind
Kapitlet tager fat allerede ved hjemturen med hvalpen og kommer rundt om, hvordan du lærer den det allerførste, den har brug for at vide.
At leve i en menneskeverden
Når vi holder hund, anbringer vi den i virkeligheden i unaturlige omgivelser, og det kan gøre hunden utryg og påvirke dens adfærd. Du kan hjælpe den – læs her hvordan.
Hvalpens nødvendige færdigheder
En vifte af gode ideer til øvelser, der passer til terrieren og dens temperament, og tips om at vænne hunden til de ting, vi kan finde på at kræve af den.
Tjek på hvalpen
Hvad skal hvalpen spise? Hvordan holder jeg den sund? Hvordan forebygger jeg køresyge? Gode, håndfaste råd om den regelmæssige omsorg, hunden har krav på.
Ingen skumle bagtanker
Hvis hvalpen bider i dine fingre, er det ikke fordi den er sur på dig eller vil tage magten i huset! I dette kapitel er der mange gode anvisninger på hvad du kan gøre, når hvalpen er ”irriterende”.
Hvalpeleg
Når din hvalp ikke længere har sine søskende at lege med, er det vigtigt at du kan sætte noget i stedet. Her er masser af eksempler, og samtidig opskrift på at forebygge de mest almindelige problemer.
Terrieren og trusler
Terriernes bagrund gør, at de kan have tendens til at reagere kraftigt på trusler, men med den rette træning kan du i de fleste tilfælde lære hunden at håndtere det, den synes er farligt.
Den unge terrier
Mens din terrier er ung, har du chancen for at vise den alle livets mange muligheder og prøve flere forskellige aktiveringsformer af, så I finder det, der passer jer bedst.
På vej til at blive voksen
Når den stormfulde ungdom er ved at være overstået, er det tid til at høste frugterne af dit arbejde med hvalpen og vælge den beskæftigelse, I skal dele.
Carpe diem
På seks linjer opsummerer dette afsnit hvad det hele handler om: Nyd din hund!
Opskrift på lækre godbidder
To opskrifter på hjemmelavede godbidder, der har vist deres værdi i praksis.