Hundelem
Vi har et stort udvalg af alle typer hundelemme, og i alle størrelser. Vi kan altid være behjælpelige med at vælge den rigtige model til dig, eller du kan læse ofte stillede spørgsmål om hundelem på adressen: http://loppetjansen.dk/information.php?info_id=38 Se de forskellige kategorier for hundelem nederst på siden.
Hundelem: 2- og 4-vejs
Disse regnes for at være den typiske model af hundelem, og findes i flere størrelser. 2-vejs lemme kan kun være enten åbne eller lukkede, mens 4-vejs hundelem kan indstilles til både at være helt åben, helt lukket, åben den ene vej, eller åben den anden vej. Det giver god fleksibilitet hvis du ønsker at hunden kun skal kunne komme den ene vej på bestemte tidspunkter.
Hundelem: magnetisk og elektronisk
Hundelem af denne type er især velegnede til at holde fremmede hunde og katte ude af huset. Det fungere ved, at hunden får en speciel nøgle i sit halsbånd, som så registreres når den kommer tæt på lemmen, der herefter låser op. Systemerne fungerer typisk ved magnetisme, og kræver batterier for at operere. Alle typer magnetiske hundelemme har den ulempe, at andre hunde eller katte med et lignende system vil kunne passere lemmen.
Hundelem: infrarød
Minder meget om ovenstående, men der er her lavet forskellige farvekoder, så du mindsker risikoen for, at naboen ved siden af har samme system. Disse fungere ved, at hunden har en farvekodet nøgle som passer til din lem.
Materialer
De fleste hundelemme udføres i plastik, men vi har modeller i aluminium som udover at være meget holdbart også er mere velegnet til at bruge i tykke mure og andet. Samtidig er flappen på disse lavet i blød gummi som giver efter, og derfor er noget mere holdbar end låger af stiv plastik. Disse er meget velegnede til hunde som har tendens til at buldre gennem hundelemmen.
Hundelem til glas
Hvis du skal montere en lem i glas, skal du købe en der er specielt egnet til dette. Hvis du har termoruder skal der en glarmester til at montere lemme af denne type.
Montering af hundelem
Som regel er processen ligefrem. Undersøg altid tykkelsen på den dør/mur du skal montere lemmen i, og læs om størrelser på varen du er interesseret i. En hundelem skal generelt ikke monteres så lavt så hunden skal dukke hovedet ret meget – her er det bedre at sætte den lidt for højt så hunden skal løfte benene. Dette er ønskeligt ikke kun for at skåne hunden for at bukke sig hele tiden, men også fordi vores erfaring viser, at en hundelem der er monteret for lavt typisk er mere tilbøjelig til at få knækket lågen, idet hunden ”retter hovedet op” når den er kommet igennem.
Mærker af hundelem
Vi fører hundelem af mærkerne Staywell, Ferplast og Dog Mate. Disse tre er alle regnet for kvalitetsprodukter, og uden at det koster en bondegård, især hvis du skal have en helt almindelig hundelem uden nogle specielle egenskaber. |